Medarbejdere, der bringer deres styrker i spil hver dag er 8 % mere produktive. 8% lyder måske ikke af meget, men det giver faktisk 20 dages ekstra produktivitet om året! Men - det handler om meget mere end produktivitet. Det handler om energi og arbejdsglæde, og evnen til at samarbejde og finde nye tiltag og kunne implementere dem hurtigt.
Indenfor den styrkebaserede tilgang til ledelse identificerer og forstærker man medarbejdernes samt teamets styrker, samtidigt med at man håndterer svagheder konstruktivt. Resultatet af en sådan tilgang er accelereret organisatorisk succes gennem optimeret ydeevne samt højnet arbejdsglæde og trivsel for alle.
Styrkebaseret ledelse er både en individuel tilgang, hvor ledere bringer deres egne, deres medarbejderes samt teamets styrker i spil, og samtidigt en organisatorisk tilgang, hvor lederne sikrer at virksomhedens styrker (positionering i markedet, særlige tilgang, produkt samt øvrige fordele) udnyttes effektivt til at bringe virksomhedens strategi til live.
I denne artikel får du indsigt i historien og filosofien bag styrkebaseret ledelse samt indsigt i hvorfor det er en god idé at investere aktivt i lederudvikling og erhvervscoaching for at optimere dit teams (måske) skjulte potentiale.
Historien bag den styrkebaserede ledelsestilgang
Peter Drucker og ledelsesopgaven
Den første ledelsesbog, der satte reelt fokus på styrker, var afdøde Peter Drucker’s bog: "Den effektive leder". Drucker fremhævede, at for at få succes, må ledere bygge på deres egne styrker samt styrkerne hos deres medarbejdere samt på de styrker, organisationen overordnet har i forhold til markedet, produktet og tilgangen til leveringen af produktet.
I et af de sidste interviews, Peter Drucker gav, udtrykte han utvetydigt sin holdning til lederskabets primære opgave:
"Lederskabs opgave er at samle styrkerne i organisationen på en måde, der gør svaghederne ubetydelige."
Dette udsagn rammer meget præcist essensen af hvad Styrkebaseret ledelse er. Opgaven er at bringe egne samt medarbejderes styrker i spil på en sådan måde, at svaghederne ikke står i vejen for præstation, effektivitet, innovation, trivsel eller vækst.
David Cooperrider og Appreciative Inquiry
I 1980'erne vandt den styrkebaserede tilgang yderligere indpas med Professor David Cooperrider fra Weatherhead School of Management, Ohio/USA og hans ramme for organisatorisk udvikling: Appreciative Inquiry (AI). AI er en standardiseret tilgang til at identificere, hvad der fungerer i samfundet, en organisation, mennesker i sig selv samt i et team - samt derfra at forstærke disse styrker. Som Dr. Cooperrider beskriver det:
"AI er en systematisk opdagelse af, hvad der giver "liv" til et levende system, når det er mest effektivt."
Appreciative Inquiry har med sin strukturerede og enkle tilgang til organisationsudvikling bevist sin evne til at skabe imponerende resultater i form af at løse komplekse sociale og miljømæssige problemer rundt om i verden. Appreciative Inquiry er en fantastisk tilgang til at skabe forandringer på det individuelle samt organisatorisk niveau. Tilgangen forbedrer kommunikationen mellem mennesker og øger forståelsen internt og eksternt for hvorfor forandring må finde sted - og hvordan den kan finde sted. Dr. Cooperriders Appreciative Inquiry-model er en forlængelse af det, som Drucker længe inden satte spot på:
"Hvis du vil lykkes i en bredere skala med din virksomheds vision og mission er det langt mere effektivt og sundt at fokusere på styrker og på det, der virker, end at fokusere på svagheder, og hvad der ikke virker!”
Siden "opfindelsen" af Appreciative Inquiry er tilgangen blevet udviklet og udvidet. I dag er der skabt en hel bevægelse, der involverer tusindvis af ledere og organisationer over hele verden, og som bl.a. inkluderer bevægelsen "Business as an Agent of World Benefit" (BAWB). Denne bevægelse tager tilgangen til næste niveau med sit fokus på at lade virksomheder gå forrest i forhold til at skabe bæredygtige løsninger for en bedre verden.
Martin Seligman og positiv psykologi
Mens Appreciative Inquiry-bevægelsen tog fart ind i 90'erne, voksede en ny psykologisk orienteret bevægelse frem ledet af fhv. American Psychological Association’s (APA’s) formand, Martin Seligman. Som en del af at blive præsident for APA skal de kandidater, der stiller op til valget, vælge et tema, de vil sætte fokus på under deres periode som formand. Martin Seligman valgte temaet positiv psykologi - blev valgt som formand - og som man siger på engelsk: “The rest is history!”.
Martin Seligman fik med sit fokus sat spotlight på forskning indenfor positiv psykologi. Et spotlight, der kastede lys på, hvad der får det bedste frem i os mennesker. Hvad der får os til at trives og komme igennem hårde tider. Hvad der gør os glade, robuste og fyldt med håb og optimisme. Hans valg frigjorde det psykologiske forskningsfelt fra en tradition, hvor man kun havde haft fokus på at studere det, der gjorde os syge, usunde og ulykkelige - til at der nu opblomstrede en tradition, der også fokuserede på, hvad der gør os sunde, glade og stærke. Amerikanske psykologer begyndte at udvikle en forståelse for, hvad der er “rigtigt” med os mennesker og vores omgivelser. De begyndte at stille spørgsmålet: "Hvordan kan vi skabe lykke og trivsel?"
Denne forskning viser bla at:
"De ledere, der er i stand til at udløse positive følelser såsom håb, optimisme og modstandskraft blandt deres medarbejdere, opnår langt bedre resultater end de ledere, der udløser vrede, frygt og fjendtlighed. De ledere, der tænker (eller lærer at tænke mere) positivt, og som generelt fremhæver og lærer af det, der virker og fungerer, opnår overlegne resultater i forhold til de ledere, der udelukkende fokuserer på det, der er “forkert” og galt i organisationen.”
David Cameron og Positive Organizational Scholarship (POS)
Seligmans APA-præsidentskab lagde grunden til forståelsen for, hvordan vi kan lære af forretnings-succeser, og hvordan de kan gentages.
Bevægelsen "Positive Organizational Scholarship" (POS) udsprang af dette fokus, og har fokus på det, de kalder “positive afvigelser”. Her undersøger man, hvad det er som virksomheder, der udmærker sig indenfor deres felt, gør anderledes i forhold til andre organisationer - så man kan lære af det. Der lægges vægt på at identificere de positive ting, der sker i disse organisationer, og de forhold, der understreger deres succes.
POS-bevægelsens mantra er som følger:
"Hvis vi ønsker at identificere, hvad der skaber succes og ekstraordinær præstation, er det klogt at undersøge de tilfælde, hvor det allerede forekommer."
Det kan virke indlysende, men der er en skjult dybde bag udsagnet. Succes og fremskridt er ikke blot det modsatte af eller fraværet af negative faktorer. Positive og negative resultater er ikke kendetegnet ved modsatte forhold og konsekvenser. Deres grundlæggende årsager er fundamentalt forskellige. Vi lærer altså ikke om succes ved at studere fiasko, og vi lykkes heller ikke som enkeltpersoner eller virksomheder kun ved at undgå at lave fejl. Der er noget helt andet fundamentalt på spil.
Fokus på positive faktorer og det, der skaber succes, er altså et særligt område, der fortjener større opmærksomhed i virksomheder og i forskning, simpelthen fordi vi ikke kan konkludere, hvad der skal til for at få succes (som individ eller organisation) ved at sige "bare gør det modsatte af, hvad der skaber fiasko."
Marcus Buckingham og Strengths Revolution
I forhold til udbredelsen af den styrkebaserede tilgang til ledelse og medarbejderudvikling, er Marcus Buckingham en af de vigtigste bidragsydere i historiefortællingen. Han har simpelthen revolutioneret opfattelsen af præstation, effektivitet og opnåelse af resultater ved at dokumentere, hvad et fokus på individuelle styrker gør for ydeevnen og trivslen blandt medarbejdere.
Marcus Buckingham brugte oprindeligt to årtier på sammen med kolleger fra Gallup at forske i dette. Det førte til udviklingen af Gallup’s StrengthsFinder test. Senere grundlagde han sit eget firma med fokus på at hjælpe enkeltpersoner med at bringe deres styrker i spil på arbejdspladsen. Marcus Buckingham’s arbejde har på positiv vis berørt tusindvis af menneskers liv og han har hjulpet med at aflive nogle stærkt forankrede myter om, hvad menneskelig udvikling handler om.
Den kvindelige revolution inden for det styrkebaserede paradigme
Indtil videre har vi nævnt fire mænd, der har været altafgørende for udviklingen af det styrkebaserede paradigme: Peter Drucker, David Cooperrider, Martin Seligman og Marcus Buckingham. I de senere år er en håndfuld stærke kvinder kommet med i billedet og har bidraget væsentligt til udviklingen samt forskningen bag paradigmet. Det drejer sig bla om forskningen indenfor Positivitet og Lykke , The Growth Mindset, Sårbarhed, Psykologisk tryghed samt Innovativ og forandringsstærk strategisk ledelse.
Vi taler selvfølgelig om Barbara Fredrickson, Carol Dweck, Brene Brown, Amy Edmondson og Linda A. Hill. Deres forskning tager os til næste niveau, når det kommer til at forstå dybden bag styrken i at bygge på styrker.
Lad os nu vende opmærksomheden mod nogle af de forskningsresultater, der viser effekten af at fokusere på styrker på arbejdspladsen.
Fordele for ledere og virksomheder ved at bygge på styrker
På Gallup, har forskere udført tusindvis af kvantitative og kvalitative undersøgelser af, hvad der skaber effektivitet, høj ydeevne og resultater i organisationer. Her er hvad Gallup konkluderer:
"Det højeste niveau af præstation, der sker samtidigt med det højeste niveau af trivsel, medarbejdertilfredshed og engagement, findes der, hvor ledere interesserer sig for og understøtter medarbejdernes evne til at bringe deres styrker i spil."
Gallups seneste metaanalyse om sammenhængen mellem medarbejderengagement og præstationsevne viser at teams og organisationer, der scorer højt på engagement har højere:
- Kundeloyalitet (3 til 7 % stigning i forhold til højt engagement)
- Rentabilitet (14 til 29 % stigning)
- Produktivitet (8 % stigning)
- Produktkvalitet
Samt mindre:
- Svind (tyveri) (28 % reduktion)
- Sikkerhedshændelser (22 til 59 % reduktion)
- Medarbejderomsætning (6 til 16 % reduktion)
- Fravær (41 % reduktion)
British Center for Applied Positive Psychology (CAPP) har også set nærmere på fordele for ledere og virksomheder ved at bygge på styrker:
- Talent bringes i spil i hele organisationen
- Bedre rekruttering og fastholdelse af nøglemedarbejdere
- Forbedret individuel præstation
- Højere engagement
- Udvikling af fleksibilitet blandt medarbejdere og mellem divisioner
- Forbedret teamwork
- En positiv vægt på og indstilling overfor forskelle/diversitet
- Større åbenhed overfor forandringer
- Bedre håndtering af afskedigelser
- Øget arbejdsglæde
The Ideal Pit - Filosofien bag Styrkebaseret Ledelse
Den styrkebaserede tilgang til ledelse bygger på en filosofi: “The Ideal Pit”.
“The Ideal Pit” opsummerer, hvordan man ideelt tænker, når man implementerer det styrkebaserede paradigme.
The Ideal Pit - Oversigt
I - Illuminer/kast lys på det, du ønsker mere af
D - Dyrk styrkerne; kompenser for svaghederne
E - Eksperimenter, lær, modificere
A - Accepter, hvad der er - og vær autentisk
L - Led efter gode hensigter, grunde og forklaringer
P - Positivitet betyder noget
I - Involvering er vigtigt!
T - Timing og tilstedeværelse er altafgørende
Anvendelse af styrkebaseret ledelse
Som mennesker er vi født med en vis skepsis og evnen til at tænke kritisk og problemorienteret. Det har sikret vores overlevelse gennem generationer. Vores evne til at fokusere på problemer, tænke kritisk og være opmærksom på mulige trusler har imidlertid på visse punkter begrænset vores evne til umiddelbart at kunne lede efter tankegangen bag det "Ideelle Pit". De fleste af os har brug for at træne os selv i at tænke i samarbejde, teamwork, positivitet, samt gode intentioner.
For at kunne lede ud fra det styrkebaserede perspektiv er vi nødt til at etablere en kultur og en struktur, hvor alle kan bringe deres styrker i spil, kan træffe beslutninger hurtigt og selvstændigt, kan være innovative og kreative, kan hjælpe hinanden og kan tænke og handle til gavn for hele organisationen. Spørg f.eks. dig selv: “Hindrer eller fremmer strukturerne og kulturen i min organisation tankegangen bag det styrkebaserede paradigme? Holder vores kollektive ledelsesstil os tilbage? Hvis vores kultur ikke er i overensstemmelse med “det ideelle pit”, hvad kan vi så gøre ved det?”
Ledere, der ønsker at lede efter det styrkebaserede paradigme, kan få god gavn af erhvervscoaching. Vi coaching støttes lederen i at involvere, uddelegere, stille styrkebaserede spørgsmål, genkende styrker i individet, teamet og organisationen, i at udvikle teamet m.v.
Sammen kan hele ledelsesteams hjælpe hinanden med at bringe deres egne, deres teammedlemmers og organisationens styrker i spil. Ved at udvikle sig selv - sammen - ud fra det styrkebaserede perspektiv, kan ledergrupper hjælpe med at bringe organisationen til det næste niveau af engagement, glæde og produktivitet.
Hos Session har vi højtuddannede erhvervscoaches og konsulenter tilknyttet, klar til at hjælpe jer med at opkvalificere jeres medarbejdere og ledere i at anvende den styrkebaseret tilgang til ledelse og samarbejde. Tag fat i os hvis du vil vide mere!
