Profit, profit og mere profit. Tidligere havde virksomhedernes overskud og formål en tendens til at blive målt i profit, og man flashede gerne, hvor mange penge virksomheden genererede til de ansatte - især ledelsen. Dyre biler, luksustøj og smykker - pengene var i front, når ledelsen skulle vise sig frem. Men dagene, hvor profit blev sat højere end mere sociale og grønne formål, ser ud til at være talte - og det med rette. Samtidigt med at flere og flere bliver opmærksomme på, hvordan grådighed kan æde ens sjæl, stiger populariteten af sociale, etiske, grønne, formålsdrevne virksomheder. Det bliver mere og mere tydeligt, at der er mange fordele ved 'at gøre godt'. Det er ikke kun gavnligt for mennesker, jorden og miljøet, det er også godt for virksomhedens bundlinje.
Men i dag er det ikke længere nok for virksomheder at gøre det ’godt’ via CSR-tiltag. I denne artikel tager vi et kig på, hvordan virksomheder, der gør godt i verden, organiserer sig og bliver førende inden for deres felter, og vi ser nærmere på en velfunderet organisatorisk proces, kaldet Appreciative Inquiry, der på en struktureret facon kan hjælpe virksomheder med at træde i karakter og gøre verden bedre.
Historien om CSR-bevægelsen
Lad os først tage et kig på CSR-bevægelsen, som i alt for mange år var "the thing", når det kom til at vise verden, at du og din virksomhed ''gjorde det godt''. Der er en lang og varieret historie forbundet med udviklingen af Corporate Social Responsibility (CSR). Historien kan spores tilbage til flere århundreder siden. Det var dog først i 1970'erne, at CSR for alvor begyndte at tage fart, og at konceptet om den ’sociale kontrakt’ mellem virksomheder og samfund blev indført. I 1980'erne fortsatte den tidlige tilgang til CSR med at udvikle sig, efterhånden som flere organisationer begyndte at inkorporere sociale interesser i deres forretningspraksis, samtidigt med at de blev mere lydhøre over for interessenter. Investeringer i CSR-initiativer er fortsat med at vokse siden 1990'erne, og CSR ses stadig ofte som et marketingværktøj: 90 procent af de 250 største globale virksomheder målt efter omsætning offentliggør nu detaljerede årsrapporter om deres CSR-praksis.
Men når vi nærmer os regeringens mål om at blive klimaneutral i 2050, er CSR ikke længere nok.
''CSR tager sig i dag mest af alt ud som et marketingværktøj, der giver virksomheder mulighed for at foretage symbolske handlinger, og i de værste tilfælde muliggør det blot virksomhedernes passivitet.'' - Harry Matyjaszek
Ifølge Fatemeh Momeni kan CSR-initiativer føre til det, forskere kalder moralsk selvlicensering, hvor en positiv handling i nuet så opvejes af skadelig adfærd senere hen. I tilfælde af moralsk licensering kan virksomheds sponserede sociale initiativer udløse dårlige medarbejderpræstationer, fordi gode gerninger på ét område kan tilskynde medarbejderen til at opføre sig uetisk indenfor andre områder. Det står dermed klart, at virksomheder er nødt til at gå ud over CSR-initiativernes performative karakter og træde ind i en grundlæggende forandring i selve virksomheden, hvor man tør tage fat på kritiske spørgsmål såsom klimakrise, socioøkonomisk ulighed, samfundsmæssig uligheder samt spørgsmål om inklusivitet. Vi ser spirende muligheder for virksomheder til at bidrage ud over traditionelle CSR initiativer, men det grundlæggende spørgsmål er stadig: Hvordan kan virksomheder træde væk fra CSR-initiativers performative karakter?
Heldigvis er en ny bevægelse begyndt at dominere indenfor virksomheds landskabet: ESG.
Vigtigheden af ESG-bevægelsen
ESG står for Environmental, Social and Governance – tre kategorier, der gør det muligt for virksomheder at måle den reelle bæredygtige og samfundsmæssige effekt af deres output. Man skal se konkrete, målbare forbedringer indenfor alle tre områder, for at reel forandring kan finde sted i verden omkring os.
Men hvad er egentlig forskellen mellem ESG- og CSR-initiativer? Selvom bevægelserne kan lyde ens, er der grundlæggende forskelle på dem. ESG er et målt, kvantificerbar og kriteriestyret initiativ, der giver virksomheder mulighed for fuldt ud at integrere bedre miljømæssige, sociale og ledelsesmæssige strategier i deres DNA. 93 % af verdens største virksomheder rapporterer om ESG, viser nye tal. De rapporterer fx om forhold såsom hvor mange liter vand, de bruger, hvor meget plastik de har genbrugt eller hvor stor en forskel deres sociale intiativer har betydet for befolkningen i nærområdet.
O'Leary og Valdmanis viser tre måder hvorpå virksomheder kan vise, om de er med til at skabe en mere bæredygtig, inkluderende og velstående økonomi:
- Virksomheder skal offentligt rapportere om deres sociale og miljømæssige påvirkning med klare, standardiserede, letforståelige målinger, såsom kulstofemissioner, investeringer i uddannelsesprogrammer og andelen af arbejdere, der tjener en løn til at leve af.
- Virksomheder skal holdes ansvarlige. De seneste tilsagn fra virksomhedsledere om at "gøre det godt ved at gøre godt" har centreret sig om at støtte arbejdere, reagere på racemæssig uretfærdighed og bekæmpe klimaændringer.
- Virksomheder, der er seriøse med at blive mere bæredygtige, inkluderende og socialt ansvarlige, bør overveje at sætte deres formål ind i deres charter og blive andels-selskaber. Denne nye type af virksomheder balancerer eksplicit profit med en erklæret offentlig fordel, såsom at forbedre sine kunders sundhed, skabe gode job eller genoprette økosystemer.
Det er klart, at virksomheder skal gå ud over CSR's performative karakter og inkorporere kvantificerbare, gennemsigtige ESG-målinger i deres praksis - til gavn for mennesker, planeten og økonomien.
Appreciative Inquiry processen hjælper virksomheder med at gøre godt i verden
Når man ser på eksempler på virksomheder som en “kraft for det gode”, kan den transformative effekt af Appreciative Inquiry (AI) ikke overses. Appreciative Inquiry er en strategisk forandringsproces, som maksimerer et styrkebaseret potentiale for forandring. AI praktiseres over hele verden og har været med til at transformere organisationer, byer og endda lande til at sætte fokus på at “gøre godt”. David Cooperrider er grundlæggeren af AI, og er fremtrædende professor fra Weatherhead School of Business og fakultetsdirektør for Fowler’s Center for Business as an Agent for World Benefit.
Ideen bag Appreciative Inquiry processen er simpel: Alt for ofte fokuserer virksomheder på det modsatte af det, de er sat i verden for, er gode til og kan bidrage med. De kommer til at fokusere på de umiddelbare problemer, de står overfor, og glemmer at fortælle om og involvere alle i at levere efter virksomhedens højere formål. Fejlen ved at fokusere på problemer er, at det tapper medarbejderne og kunderne for energi, selvtillid og motivation. Ikke ligefrem en opskrift på kreativ tænkning eller vækst. I Appreciative Inquiry processen fokuseres istedet på at fremme energi, selvtillid, motivation, innovation og vækst!
''Appreciative Inquiry processen forstærker, hvad der går godt i organisationen. I stedet for at rette op på alt, hvad der er galt, går Appreciative Inquiry processen ud på at identificere og forstørre, hvad der skal til for at drive organisationen fremad med en strøm af positivitet, innovation og kreativitet. ''- Mark Sparvell, medlem af Forbes Councils
Appreciative Inquiry er baseret på troen på, at ethvert individ, team og enhver organisation har ressourcer, der blot skal opdages. Processen involverer hele organisationen eller teamet, der samles for at samskabe og gentænke en ønsket fremtid. Processen består af fem konkrete trin:
- Definer: Hvilket problem skal vi løse? Hvad vil vi arbejde hen imod?
- Opdag: Hvad fungerer godt for os og hvilke ressourcer findes der allerede, som vi kan bygge på, når vi skal løse problemet?
- Drøm: Hvordan ser vores ønskede fremtid ud?
- Design: Hvordan skal virksomheden struktureres for at vi bedst kan handle på at komme nærmere den ønskede fremtid?
- Udrulning: Hvilke konkrete tiltag og første skridt skal vi tage allerede i morgen?
I Appreciative Inquiry: En positiv revolution i forandring, skriver David Cooperrider: "
“I Appreciative Inquiry processen viger den besværlige opgave med at gribe ind overfor fantasiens kraft. I stedet for negativitet, kritik og søgen efter fejl og mangler, er der nysgerrig undersøgelse, drømme og design af en ønsket fremtid.”
For at opsummere hjælper Appreciative Inquiry organisationer med at finde og fremme ressourcer, selvtillid, tillid, innovation og arbejdsglæde. Kreativitet og nytænkning kræver mod. Det er svært for nogen at føle sig modige, når de får at vide igen og igen, hvor de fejler. Ved at fokusere på styrker, booster man både den enkeltes, teamets og organisationens selvtillid, hvilket udvider evnen til at udvikle innovative, nytænkende og formålsdrevne organisationer, der kan gøre godt i verden.
Nye generationer ønsker at arbejde for formålsdrevne virksomheder
Megen forskning viser, at yngre generationer ønsker at arbejde for virksomheder, der gør godt i verden. Millennials har ry for at være værdidrevne i forhold til deres karriere. For eksempel viser forskning at 86 % af millennials seriøst vil overveje at gå ned i løn for at kunne arbejde i en virksomhed, hvis mission og værdier ville stemmer overens med deres egne. 79% af millennials er loyale over for virksomheder, der bekymrer sig om virksomhedens effekt på miljøet, og ifølge Deloitte betragter 76 % af millennials organisationer som stærke kilder til positiv social påvirkning.
''Medarbejdere agiterer for beslutninger og adfærd, som de kan være stolte af at stå bag og er draget mod virksomheder, der har en klar, utvetydig og positiv indvirkning på verden.'' McKinsey Quarterly, 2020
For at kunne tiltrække og fastholde yngre generationer er det altså bydende nødvendigt, at virksomhederne sætter fokus på at skabe en positiv virksomhedskultur med en klar værdibaseret tilgang, og hvor innovation, samarbejde og inklusivitet, samt faglig udvikling er sat i højsædet. Derudover søger yngre generationer fleksibilitet i deres arbejdsliv. De vil gerne kunne arbejde hjemmefra ind imellem. Kort sagt, hvis virksomheder ønsker at forblive konkurrencedygtige, må de redesigne deres virksomhed nedefra og op og sætte fokus på en god intern virksomheds kultur, et højere formål, bæredygtighed og arbejdsglæde.
Konklusion
Det er tydeligt, at vi står overfor et transformativt skift i forhold til den måde, vi betragter vores arbejdsliv, og hvad virksomheder er sat i verden for. Tiden med performativ CSR og prioritering af profit over et højere formål er for længst forbi. En æra med værdidrevet, etisk og bæredygtig forretningspraksis er i gang. Det er ikke længere nok kun at fokusere på at skabe et stort overskud til virksomheden og dens aktionærer. Kunder såvel som medarbejdere – især dem fra de yngre generationer – forventer, at vores virksomheder fungerer som en kraft for det gode, eller i det mindste ikke skader samfundet. De ønsker at arbejde for virksomheder, der bidrager til fremskridt og gode initiativer, der kommer samfundet og verden som helhed til gode.
Appreciative Inquiry hjælper medarbejdere og organisationer med at identificere hvordan de kan bidrage til at gøre godt i verden. Det er en velstruktureret og veldokumenteret proces, der hjælper virksomheder med at blive formålsdrevne og engagere alle i at bringe det bedste frem i dem selv og andre - til gavn for den tredobbelte bundlinje.
Hvis du vil lære mere om, hvordan du kan hjælpe din virksomhed med at blive formålsdreven - eller hvordan Appreciative Inquiry kunne hjælpe jer med innovation og arbejdsglæde, så tøv ikke med at række ud til Session. Vi har mange års erfaring med at bringe det styrkebaserede paradigme i spil i forhold til enkeltindivider, gennem erhvervscoaching, samt i forhold til hele organisationer, der ønsker at gøre godt i verden!
