I anledning af kvindernes internationale kampdag og de fremskridt, der er gjort inden for diversitet, ligestilling og inklusion (DEI), bør vi udfordre antagelsen om, at mænd og kvinder er fundamentalt forskellige. Selvom det er populært at fremhæve disse påståede forskelle, viser en nærmere gennemgang af videnskabelige data, at mange af vores forestillinger om kønsforskelle ikke holder stik. Denne artikel giver et alternativt perspektiv til de udbredte og stereotype antagelser om kønsforskelle.
Hvad vi kan lære om køn fra “blind auditions”
Mange store orkestre blev i 1970’erne og 1980’erne kritiseret for deres underrepræsentation af kvindelige musikere. For at imødegå dette begyndte audition-komitéer at bruge en skærm mellem dommere og kandidater, så bedømmelsen udelukkende var baseret på musikalsk præstation. Alligevel klarede kvinder sig i første omgang dårligere end mænd. Problemet? Lyden af højhælede sko afslørede de kvindelige kandidaters køn. Da audition deltagerne blev bedt om at tage skoene af, steg kvindernes succesrate markant (Goldin & Rouse).
Denne situation illustrerer tydeligt, hvordan kulturelle signaler kan påvirke vores opfattelse af ’mandlige’ og ’kvindelige’ evner og skabe ubevidste fordele eller ulemper i selektering. På samme måde ser vi i arbejdslivet og ledelseskontekster, at mange af de formodede naturlige forskelle i kognition og adfærd mindskes, når bias fjernes. At forstå og adressere disse forudindtagede opfattelser er afgørende for at skabe et mere retfærdigt samfund.
Er mænds og kvinders hjerner virkelig så forskellige?
Nogle hævder, at mænd og kvinder har fundamentale forskelle i hjernestruktur, såsom lidt større amygdalaer (følelses delen af hjernen) hos mænd eller større hippocampi (hukommelses delen af hjernen) hos kvinder. Forskning viser dog, at disse gruppebaserede fund skjuler betydelige overlap. Mænd og kvinder varierer så meget inden for deres grupper, at forskere ofte har svært ved at forudsige adfærd i den virkelige verden baseret på disse små forskelle.
For eksempel fandt man i en undersøgelse frem til, at forskelle i corpus callosum (nervebundtet der forbinder hjernens to hemisfærer) ofte forsvinder, når den samlede hjernestørrelse eller hånddominans tages i betragtning (Clarke et al.). Funktionelle MRI-resultater viser typisk ingen konsistente kønsforskelle i sprogbehandling eller eksekutive funktioner (Giofrè et al.). På trods af overskrifter, der antyder "medfødte" evner, er den faktiske kønsforskel ofte minimal.
Overlap i præstationer på kognitive funktioner
I årtier har debatten drejet sig om, hvorvidt mænd excellerer i matematik, mens kvinder dominerer i verbale opgaver. Meta-analyser viser dog konsekvent, at forskellene i matematik, verbale og rumlige evner enten er små eller ubetydelige, med betydelig overlap i præstationer mellem mænd og kvinder (Gentile et al.). I samfund med større kønsligestilling forsvinder enhver eksisterende matematikforskel ofte helt (APA). Undersøgelser af rumlige færdigheder afslører også kun små forskelle i opgaver som mental rotation, og selv dette overskygges af betydelig variation inden for grupperne. Med andre ord udgør køn kun en brøkdel af forskellene mellem individer.
Overlap i personlighed og adfærd
Når forskere undersøger de fem store personlighedstræk – åbenhed, samvittighedsfuldhed, ekstraversion, omgængelighed og neuroticisme – viser de, at kvinder generelt scorer lidt højere i omgængelighed og neuroticisme, mens mænd nogle gange scorer højere i ekstraversion / assertivitet (Costa et al.). Men selv i disse tilfælde overlapper 85–95 % af mænds og kvinders resultater, hvilket indikerer, at der findes mange meget assertive kvinder og mange meget omgængelige mænd.
På samme måde balancerer lederstil, risikovillighed og samarbejdsvillighed ofte ud under kontrollerede forhold eller når anonymitet garanteres (Eagly & Johnson). I stedet for at afspejle naturlige begrænsninger er mange af de opfattede forskelle knyttet til kulturelle normer og institutionelle realiteter. At anerkende og udfordre disse normer kan føre til et mere inkluderende og mangfoldigt samfund og arbejdsliv.
Hvorfor hører vi så meget om kønsforskelle?
Hvis de reelle forskelle ofte er små, er det værd at spørge, hvorfor vi konstant ser overskrifter, der proklamerer store Mars-og-Venus-kløfter. En forklaring er publikationsbias. Videnskabelige tidsskrifter (og forskere) har en tendens til at favorisere studier, der rapporterer markante forskelle, frem for dem, der ikke finder nogen uoverensstemmelser. Forskere har endda incitament til at stræbe efter "positive fund" – altså statistisk signifikante forskelle mellem grupper. Hvis en undersøgelse ikke viser de forventede forskelle, betragtes projektet ofte som en fiasko.
Så længe karriere-succes afhænger af, at man kan publicere sådanne "positive" resultater, vil stereotyperne ikke ændre sig. Ved at opsøge mere præcis og balanceret information kan vi udfordre myten om, at mænd og kvinder er fundamentalt forskellige.
Forskning viser konsekvent, at mange kønsforskelle forsvinder – eller i det mindste mindskes betydeligt – under "blinde" eller anonymiserede evalueringsprocesser. For eksempel har fjernelse af navne fra CV'er øget kvinders chancer i mandsdominerede brancher (Bradley). Når præstationsvurderinger udelader personlige oplysninger, afspejler bedømmelserne i højere grad reel kompetence (Goldin & Rouse). Derudover antyder meta-analyser, at når mænd og kvinder leder under sammenlignelige omstændigheder, forsvinder forskelle i team moral eller omsætningsvækst næsten (Joshi et al.). De største faktorer viser sig ofte at være kulturelle eller strukturelle – såsom bias i mentorordninger eller ulige forventninger til familieansvar.
Reelle forskelle, der har betydning
En lille disclaimer er stadig på sin plads. Det, jeg beskriver her, betyder ikke, at biologi er irrelevant. Visse medicinske tilstande og behandlinger påvirker mænd og kvinder forskelligt, og tidlige kliniske studier bruger ofte mandlige forsøgspersoner, hvilket overser kønsbaserede forskelle i stofskifte og bivirkninger (Time). At anerkende disse reelle forskelle kan have liv eller død som konsekvens. Uden for klare fysiologiske forskelle er brede påstande om "medfødte" evner dog ofte overdrevne.
Praktiske implikationer for HR
Fra et HR- og ledelsesperspektiv er budskabet klart: Organisationer og HR bør fokusere på individer frem for stereotyper. Anonymiseret rekruttering, strukturerede interviews og standardiserede præstationsmålinger hjælper teams med at kunne se talentet - ud over overfladiske antagelser. Inkluderende tiltag – såsom lige adgang til mentorordninger og lederudvikling – forhindrer bias i at styre mænd og kvinder ind i fastlåste karriereveje. Enkle tiltag, som at fjerne navne fra CV’er eller anonymisere de indledende screeningsrunder, giver kompetencer og personligheder mulighed for at træde tydeligt frem.
Samtidig er en kultur baseret på evidensbaserede beslutninger, afgørende. Når vi stopper med at forfølge narrativet om, at "mænd er fra Mars, kvinder er fra Venus," opdager vi langt flere ligheder end forskelle mellem kønnene. Det giver ledere mulighed for at fokusere på reelle styrker – uanset hvem der besidder dem. På mange måder er det måske det stærkeste budskab inden for diversitet, ligestilling og inklusion!
Konklusion
I sidste ende forsvinder mange antagede kønsforskelle, når vi fjerner de metaforiske høje hæle og ser bort fra de kulturelle signaler, der præger vores vurderinger. Selvom der findes små variationer på visse områder, overskygges de af store overlap. Hvilket bør minde os om, at mennesker er komplekse individer. Ved at udfordre forestillingen om store "naturlige" forskelle kan ledere skabe arbejdspladser, der værdsætter og udnytter hver enkelt persons unikke evner – på kvindernes internationale kampdag og alle dage derefter!
