Vi står i en paradoksal situation. På den ene side er der en mangel på arbejdskraft i forskellige brancher over hele kloden. På den anden side kræver de fleste af disse job som minimum en mellemlang uddannelse og grundlæggende IT-færdigheder. Alligevel er adgangen til uddannelse fortsat ujævnt fordelt. Mens nogle har et væld af uddannelsestilbud lige ved hånden, så mangler millioner af mennesker rundt om i verden adgang til selv den mest basale uddannelse.
"Uddannelse er det mest magtfulde våben, vi kan bruge til at ændre verden."– Nelson Mandela
Forestil dig et øjeblik en verden, hvor uddannelse og livslang læring er tilgængelig for alle, uanset deres socioøkonomiske status eller geografiske placering. I et sådant scenarie vil fjernarbejde med hjælp af informationsteknologi kunne løfte hele nationer ud af fattigdom og skabe lige vilkår på en skala der kan være svær at begribe.
Hvor er vi lykkedes?
Lige nu er Jorden hjemsted for over 8 milliarder mennesker. Siden 1950 er den globale læsefærdighed for mænd og kvinder, der er over 15 år gamle, steget fra 52 % til 86,3 % i 2024. Af den globale voksne befolkning har 66 % gennemført en sekundær uddannelse, og imponerende nok har 40 % gennemført en længere videregående uddannelse. Dette er ikke små bedrifter og repræsenterer et enormt spring fremad på relativt kort tid. Hans Rosling har gjort et godt stykke arbejde med at påpege disse resultater og den opadgående tendens.
Adgang til uddannelse er ikke universel og retfærdig
Disse statistikker afslører dog også, at adgang til uddannelse ikke er lige og retfærdig. Der er markante forskelle med hensyn til geografi, etnicitet, køn og socioøkonomisk baggrund. Tænk på pigerne i Afghanistan, hvis uddannelsesrejse kan blive afkortet i en alder af 12 år. Tænk på de millioner af mennesker, der bor i flygtningelejre, som er traumatiserede af krig og konflikt og får få muligheder i livet.
Der er stadig lang vej igen. Vores nuværende system kæmper skalere og fejler i at imødekomme de forskelligartede behov hos en global elevmasse.
Et arkaisk - men socialt - system
Den traditionelle struktur med en enkelt lærer, der henvender sig til et klasseværelse fyldt med elever, er forblevet stort set uændret og er tydeligvis en ineffektiv anvendelse af ressourcer. Klasseundervisningen tilgodeser ikke elevernes individuelle behov. Det er uddannelse mod middelmådighed. Elever der hurtigt tilegner sig ny viden, kommer hurtigt til at kede sig og mister fokus, mens de elever, som skal bruge ekstra tid på indlæringen, ikke når at få fundamentet på plads, før klassen er gået videre med at bygge ovenpå.
Når det er sagt, så bør det fremhæves, at vores nuværende system har overlevet i århundreder, fordi det var den bedste model, menneskeheden kunne udtænke. Den samfundsmæssige og teknologiske udvikling ville ikke være sket i dette omfang, hvis det ikke havde været for uddannelse. Men vores nuværende skolesystem er forældet, og det forbereder ikke eleverne på fremtidens arbejdsmarked.
Styrken ved vores uddannelsessystem er, at der er et socialt system. Vi lærer med andre og danner varige venskaber. Klasseværelset skaber klangbund for refleksion, diskussion og sociale relationer. Og det kræver refleksion at gøre læring til anvendelig viden. Derfor skal vi beholde de dele, der ser ud til at fungere (den sociale og refleksions-/diskussionsdelen) og erstatte dem, der ikke gør (relevansen for den enkelte, tilgængeligheden og muligheden for skræddersyet undervisning).
Klasseværelset flyttede online
Under Covid det lykkedes i at flytte klasseværelset og undervisningsmaterialer online. Dette var ingen lille bedrift, og succesen skyldes i høj grad de fantastiske lærere og pædagoger, der tog springet og flyttede til digitale værktøjer næsten natten over. Som menneskehed var vi meget heldige, at værktøjer til online møder og digitale læringsteknologier allerede var udbredte. Digitaliseringen gav os bogstaveligt talt mulighed for at gennemleve pandemien uden at vores erhvervsliv eller vores uddannelsessystem blev bragt til standsning.
Den sociale dimension af onlineundervisning er uafklaret
Vi er nået langt med at udvikle online uddannelsesteknologi, men det har været udfordrende at replikere ‘den høje opløsning’ vi oplever i sociale interaktioner i klasseværelset. Indrømmet - online mødeværktøjer giver os mulighed for os at opdele en større gruppe i mindre gruppe med hvert sit online mødelokale med højere grad af intimitet. Men vi er endnu langt fra den oplevelse, vi har i vores 3-dimensionelle IRL (in-real-life) verden. Vi står nu med konsekvenserne af langvarig isolation og mangel på sociale interaktioner under Covid. Et stigende antal studerende i alle aldre kæmper med deres mentalt helbred og lider af højere selvmordsrater. Det er afgørende at finde på nye måder at understøtte social interaktion i onlineundervisning, hvis vi ønsker at skalere fordelene ved online læring.
Universal adgang til uddannelse er en kamp, der skal vindes
I betragtning af vores evne til at navigere gennem kriser som Covid-pandemien, er det tydeligt, at universel adgang til uddannelse er indenfor rækkevidde. Dette er ikke kun en mulighed, men det er også en afgørende nødvendighed. Specielt når vi tager de igangværende og truende udfordringer fra rasende krige og konflikter, klimaændringer, geopolitisk ustabilitet, mangel på arbejdskraft og andre presserende globale spørgsmål, med i betragtning. Vi har simpelthen ikke råd til at lade så meget talent gå uudnyttet hen, når der er så presserende behov for at finde løsninger på vores fælles udfordringer.
Teknologien til undsætning
Den teknologiske udvikling gør, at vi nu øjner muligheden for at gøre læring mere tilgængelig, brugbar og skræddersyet til individuelle behov. Målet er ikke at erstatte menneskelige facilitatorer, men at understøtte dem i deres arbejde og gøre uddannelse til en mere retfærdig og inkluderende rettighed for alle.
Gamification, Virtuel og Augmented Reality
Online spil, især i kategorien af Massively Multiplayer Online Role-Playing Games, viser potentialet ved rige sociale interaktioner og fællesskabsopbygning i digitale rum. Spillere i disse spil samarbejder om at fuldføre quests og udforske omfattende virtuelle verdener. Disse spil giver en god ide om mulighederne for lignende oplevelser og engagement i uddannelsesmæssige sammenhænge online.
Tag for eksempel den fantasifulde verden i Ernest Cline's "Ready Player One". I denne science fiction-fortælling tager hovedpersonen Wade Watts sig ud på en mission i virtual reality-spillet OASIS; En verden, hvor uddannelsesmæssige og sociale interaktioner er dybt sammenflettet gennem VR-teknologi. Spillere bruger ‘visors’ (virtual reality-headset) og haptisk teknologi (3D touch) til at interagere med andre spillere og objekter i denne simulerede verden. Dette koncept er ikke bare fiktiv spekulation; I applikationer fra den virkelige verden bliver VR- og AR-teknologier allerede testet i klasseværelser, hvilket giver elever fra forskellige geografiske og socioøkonomiske baggrunde chancen for at opleve berigede, interaktive læringsmiljøer. For eksempel, Labster, en dansk softwarevirksomhed, har udviklet et virtuelt 3D-laboratorium, der tilbyder interaktive STEM-kurser. Deres VR-simuleringer demonstrerer, hvordan traditionelle lektioner kan transformeres til fængslende, immersive oplevelser og derved øge elevernes engagement og videnfastholdelse.
Augmented reality tilføjer endnu et lag og blander digitale elementer med den fysiske verden. Forestil dig et scenarie, hvor elever i fjerntliggende områder deltager i en praktisk kunstklasse: de maler på et rigtigt lærred, mens AR-teknologi som f.eks. Quiver Vision bringer 2D-billeder til live og overlejrer dynamisk information om farveteori på deres lærred. På samme måde kan AR bringe et fysikeksperiment til live ved at gøre simple papinstrumenter til interaktive læringsværktøjer.
Det er vigtigt at erkende, at disse teknologier ikke foreslås som en erstatning for traditionel uddannelse, men som et supplement, især for dem, der mangler adgang til fysiske klasseværelser og interaktion med jævnaldrende. Sammenfattende er VR og AR ikke kun futuristiske koncepter; de er praktiske, tilgængelige værktøjer, der kan gøre uddannelse mere inkluderende, engagerende og effektiv for elever over hele verden.
Kunstig intelligens i læring og uddannelse
Inden for uddannelsesområdet bliver kunstig intelligens (AI) et centralt værktøj, især da det ikke altid er praktisk eller skalerbart at tilbyde personlig uddannelse til alle. AI's muligheder strækker sig langt ud over traditionelle undervisningsmetoder og tilbyder innovative løsninger til både studerende og undervisere. Her er nogle eksempler på, hvordan AI transformerer læring:
For undervisere: AI kan assistere undervisere med give personlig feedback på elevopgaver, hvilket letter arbejdsbyrden og giver mere tid til individuel opmærksomhed. Derudover kan AI-drevet analyse hjælpe undervisere med at identificere områder, hvor eleverne har udfordringer, så der kan sættes ind med rettidig støtte.
Til studerende: AI kan fungere som en digital læringsassistent, der tilbyder assistance og personlig vejledning i realtid. Det vil være lidt som at have en dedikeret underviser ved sin side. Denne mulighed forklares godt af Sal Khan fra Khan Academy i sin TED-talk, hvor han fremhæver AI's potentiale i personalisering af undervisning. Dette kan være særligt afgørende for elever i fjerntliggende områder eller hvor adgangen til kvalificerede lærere er begrænset.
Adaptive læringsmiljøer: AI kan skabe dynamiske, adaptive læringsmiljøer, der reagerer på den enkelte elevs individuelle behov, og skræddersy læringsplanen til deres unikke læringstempo og stil.
Afslutningsvis står AI ikke kun som et teknologisk fremskridt, men som en nøgle til at låse op for mere inkluderende, personlige og effektive uddannelsesmæssige oplevelser. Ved at udnytte kunstig intelligens kan vi tage væsentlige skridt i retning af at demokratisere uddannelse og gøre den tilgængelig og retfærdig for elever over hele kloden.
Omfavnelse af en Mix & Match-model inden for læringsteknologi
I det hurtigt udviklende landskab af læringsteknologi er det væsentligt at benytte sig af en "Mix & Match"-model, som er baseret på interoperabilitet og åbne standarder. Denne tilgang, i modsætning til monolitiske systemer knyttet til en enkelt leverandør, giver uddannelsesinstitutionerne mulighed for at kombinere de bedste værktøjer og ressourcer fra forskellige kilder, hvilket skaber et mere dynamisk og effektivt blandet læringsmiljø.
Fordelene ved en sådan model er mange. Det fremmer et konkurrencepræget marked og tilskynder til innovation og kvalitetsforbedring blandt teknologileverandører. Skoler og institutioner kan vælge fra en bred vifte af muligheder og skræddersy deres teknologistak til at opfylde specifikke uddannelsesbehov og mål. For eksempel kunne en skole integrere en AI-baseret læringsassistent fra én leverandør med et virtual reality-miljø fra en anden. Det sikrer, at hver komponent stemmer overens med institutionens uddannelsesstrategi.
Denne model byder dog også på udfordringer, såsom at sikre problemfri integration og opretholdelse af ensartet kvalitet på tværs af forskellige platforme. At overvinde disse udfordringer kræver en forpligtelse til åbne standarder og samarbejde mellem teknologileverandører.
Målet er at skabe et økosystem, der ligner et operativsystem for læring og uddannelse, hvor forskellige applikationer og værktøjer kan arbejde harmonisk sammen. Dette system vil ikke kun forbedre læringsoplevelsen, men også sikre, at uddannelse forbliver tilpasningsdygtig og modstandsdygtig i forhold til det skiftende teknologiske landskab.
Sammenfattende ligger fremtiden for uddannelsesteknologi ikke i enkeltleverandørløsninger, men i en mangfoldig og interoperabel Mix & Match-model. Denne tilgang er nøglen til at give fleksibel, innovativ og effektiv uddannelse for alle elever, uanset deres bopæl eller baggrund.
Resumé
Uddannelse er ikke blot en grundlæggende menneskeret; det er en hjørnesten for et velstående og retfærdigt samfund. Som bekræftet i artikel 26 i Verdenserklæringen om menneskerettigheder, er adgang til uddannelse afgørende for alle. Alligevel bør vores ambition række ud over grunduddannelsen. Vi skal stræbe efter at tilbyde mellemlange og videregående uddannelser samt mulighed for livslang læring for alle, uden omkostninger.
Teknologi står som nøglen til at låse op for denne vision. Teknologien tilbyder skalerbare, retfærdige og overkommelige løsninger for adgang til og kvalitet af uddannelse. Vi står imidlertid over for udfordringen med at sikre, at disse teknologiske løsninger i tilstrækkelig grad adresserer de afgørende sociale aspekter af menneskelig interaktion, en lektie vi kan lære af den første generation af online undervisning.
Inspireret af industrier som gaming kan vi skabe engagerende, interaktive og socialt rige uddannelsesoplevelser. Desuden vil integrationen af kunstig intelligens i uddannelse give undervisere mulighed for at levere mere personlig og effektiv undervisning og dermed forbedre læringsprocessen.
Hos Session føler vi os forpligtet til at bidrage til denne transformation. Vores mål er at bygge bro mellem studerende og undervisere, mentorer og mentees og sikre, at læring ikke bare er tilgængelig, men også meningsfuld og virkningsfuld for alle. Sammen kan vi bygge en fremtid, hvor uddannelse er en universelt tilgængelig rettighed, ikke kun et privilegium for de få.
