Session Logo
Dyrk Growth Mindset på arbejdspladsen - det betaler sig!

Dyrk Growth Mindset på arbejdspladsen - det betaler sig!

Det at dyrke Growth Mindset tankegangen blandt medarbejdere betaler sig på flere niveauer. Det sikrer mere robuste, tilpasningsdygtige og innovative organisationer, hvor medarbejderne trives og lærer kontinuerligt gennem løbende forbedringer. I denne guide får du indsigt i, hvad Growth Mindset er, og hvordan I kan dyrke det på arbejdspladsen.

Når man har et Growth Mindset tror man på, at intelligens, evner og talenter kan udvikles gennem dedikation, hårdt arbejde og læring. Udtrykket Growth Mindset blev først brugt af Professor Carol Dweck, en anerkendt Stanford-psykolog, der tog udfordringen op med at studere de underliggende tankesæt, der driver motivation og dermed præstation. Hendes resultater fik hende til at identificere to kerne tankegange: Fixed og Growth.

Comparison of Growth vs. Fixed Mindset: Growth sees failures as learning and talent as developed; Fixed views them as static and limiting.

Som man kan se på illustrationen ovenfor, ser mennesker med et Growth Mindset udfordringer som muligheder for vækst og de er ikke bange for at begå fejl. De ser dem snarere som en del af en læreproces, hvilket giver dem mulighed for at lære og vokse også i modgang. I modsætning hertil tænker mennesker med et Fixed mindset, at udfordringer helst skal undgås, at fejl og fiaskoer er pinlige, og at deres talent er statisk, snarere end noget, man kan udvikle hen ad vejen.

Hvorfor dyrke et Growth Mindset? Fordele for organisationen

At dyrke Growth Mindsettet hos medarbejderne i organisationen er ikke bare en nøgle til personlig vækst for medarbejderne, men også en nøgle til organisatorisk vækst! I det følgende nævner vi fire af de fordele, virksomheden kan få ud af det.

Tilpasningsevne og modstandsdygtighed

I dagens omskiftelige verden har virksomheder brug for medarbejdere, der hurtigt kan tilpasse sig nye udfordringer og teknologier. Når medarbejderne opererer ud fra et Growth Mindset fremmer det deres evne og lyst til at omstille sig, hvilket gør det muligt for medarbejderne at trives selv i dynamiske miljøer.

Kontinuerlig læring og udvikling

Medarbejdere med et Growth Mindset har naturligt lyst til kontinuerligt at lære og forbedre deres færdigheder, noget der virkeligt er brug for i disse moderne tider, hvor morgendagens praksis ikke minder om gårsdagens! En arbejdsstyrke, der løbende lærer, udfordrer sig selv og følger med i nye tendenser fører til en mere kvalificeret og vidende arbejdsstyrke, der er bedre i stand til at tackle komplekse problemer og morgendagens udfordringer.

Øget innovation og kreativitet

Medarbejdere med et Growth Mindset er mere tilbøjelige til at eksperimentere, tage risici og omfavne nye ideer. Dette kan føre til banebrydende innovationer og kreative løsninger, der driver organisationens vækst.

Forbedret ydeevne og produktivitet

Ved at fokusere på indsats og løbende forbedringer er der større sandsynlighed for, at medarbejderne opnår højere niveauer af ydeevne og produktivitet. De omfavner udfordringer og bliver ikke slået ud af modgang, hvilket i sidste ende fører til bedre resultater.

Så alt i alt er det en rigtig god idé at fremme et Growth Mindset blandt medarbejderne, men hvordan griber man det an?

Sådan fremmes et Growth Mindset i organisationen

Sig, tænk, gentag: "Not yet (ikke endnu)" - når du prøver og fejler

I Carol Dwecks Tedtalk fra 2015, taler hun om "The Power of Yet". I stedet for at se på fejl og det at tabe som noget ubærligt, så sig til dig selv og dit team: "Vi kan - endnu - lad os prøve igen". Dette fremmer et miljø, hvor fokus er på at prøve, lære, justere ind, prøve igen - i stedet for at tro, at alt skal være perfekt første gang (hvilket det aldrig er!)

Gør læring sjovt og engagerende

Det at inkorporere gamification, interaktive aktiviteter og andre kreative tilgange i jeres måde at gå til læring på, gør det mere tilgængeligt, behageligt og effektivt at lære. Skab et kontinuerligt læringsmiljø, hvor medarbejderne får adgang til og kommer til at opleve læring som en ønsket, meningsfuld og sjov aktivitet.

Frem et psykologisk trygt og støttende arbejdsmiljø

Sørg for at skabe et tilhørsforhold til og samarbejde på arbejdspladsen, hvor medarbejderne føler sig godt tilpas tør dele deres ideer og søge hjælp fra andre. Hvis medarbejderne lærer hinanden at kende også på et mere personligt plan, vil de føle sig mere trygge og dermed bedre i stand til at sige til og fra, byde ind og bringe deres bedste ideer i spil. I kan for eksempel engagere dem i teambuilding-aktiviteter, sætte dem op med en buddy-ordning fra deres første arbejdsdag, eller tilbyde mentorordninger. Man kan også invitere dem til at mødes med ledelsen under mere uformelle rammer. Aktiviteter alla disse er med til at opbygge tillid og tryghed.

Gør feedback og løbende læring til en del af jeres DNA

Arbejdskulturer, hvor feedback ses som en naturlig del af det daglige arbejde, fremmer medarbejdernes Growth Mindset - og omvendt fremmer et Growth Mindset lysten til at give og få feedback. Disse to ting hænger uløseligt sammen. Når medarbejderne er vant til at bede om, modtage og give konstruktiv og løbende feedback, skabes et loop med kontinuerlig læring, udvikling og forbedring og feedback vil ses som noget ønsket og udviklende, frem for noget, der er ubehageligt og skal undgås.

Fejr og lær af succeser

Sørg for at pleje en virksomhedskultur, hvor succeser jævnligt anerkendes, fejres og fremhæves som noget, vi kan lære af. Ligesom man kan lære meget ved at se nærmere på sine fiaskoer og tilbageslag – kan man også lære af sine succeser. Ved at fokusere på successerne opstår en bevidsthed om, at det kan betale sig at give den en skalle, gøre sig umage, prøve sig frem og blive ved. På samme måde som med feedback, så hænger det, at fejre og lære af sine successer tæt sammen med det, at dyrke og have (og få) et Growth Mindset - da en del af dette bla handler om vedholdenhed og at man finder ud af, at talent og success ikke er medfødt og dermed statisk, ej heller kommer over natten - men er noget man kan træne sig til over tid.

Vi håber, at du har fundet denne vejledning nyttig og vi ønsker dig held og lykke på rejsen mod at fremme og pleje og dyrke Growth Mindset på din arbejdsplads. Ræk ud hvis du vil lære mere: getsession.com

Enjoyed the guide?
Share:

Related content

Fremtidens HR: Fra operationel støtte til strategisk sparringspartner

Ready to get started?Put your learnings to work.