Interkulturel bevidsthed på arbejdspladsen og i ledelse er altafgørende for at opnå vellykkede resultater med multikulturelle teams. Når du leder teams, hvor nogle af de ansatte kommer med en anden baggrund end din egen, skal du være ekstra opmærksom på den anden persons perspektiv: hvordan de opfatter og fortolker verden, hvordan de træffer beslutninger, laver vurderinger og hvad de værdsætter - for bedst muligt at kunne hjælpe dem med at lære, udvikle sig i rollen og - ikke mindst - udføre det job, de er ansat til. Alt for ofte går vi ud fra, at alle andre tænker på samme måde som os, og det kan føre til store misforståelser, fejlvurderinger, konflikter og problemer. Heldigvis kan det meste undgås, hvis vi oparbejder bare lidt mere interkulturel bevidsthed og empati overfor de kollegaer, vi samarbejder med, der kommer med en anden kulturel baggrund end vores egen.
I denne artikel berører vi nogle af de udfordringer, som vi ofte står over for, når vi skal arbejde sammen med mennesker fra andre kulturer end vores egen. Jeg giver dig også nogle praktiske løsninger på, hvordan I kan få det bedste ud af det multikulturelle samarbejde.
Betydningen af kulturel bevidsthed på arbejdspladsen
Vi har sandsynligvis alle oplevet det akavede ved at befinde os i en anden kultur og ikke helt vide, hvordan vi skal opføre os, hvor vi måske (ubevidst) kommer til at sige noget helt forkert eller lave en gestus, der kan betragtes som uhøflig - ud fra det andet lands kulturelle standarder og forventninger - uden at vi var klar over det. Mangel på kulturel bevidsthed kan også ske inden for en organisatorisk kontekst - og dets udfald kan resultere i forlegenhed, fornærmelser, konflikter og misforståelser i kommunikationen.
Efter mange års arbejde og ophold i udlandet (Egypten, Indien og Tanzania) har jeg oplevet min store andel af kulturelt uheldige episoder. Mange eksempler dukker op, men her får du indblik i en af dem. Under et af mine arbejdsophold i Tanzania, brugte jeg mine dage på at gå frem og tilbage mellem mit hotel og kontoret. En morgen kom jeg ned til hotellets reception for at stille et spørgsmål. Der arbejdede en meget ung kvinde i receptionen, og da jeg talte med hende, undgik hun øjenkontakt og kiggede konstant ned. Jeg forsøgte at fange hendes blik, uden held. Umiddelbart blev jeg irriteret og fandt hendes opførsel ugæstfri og ikke imødekommende, indtil jeg kom til at tænke på, at det at se nogen direkte i øjnene måske bliver set som uhøfligt i Tanzania. Da jeg kom hen til kontoret, spurgte jeg nogle af mine kolleger, om det var en normal reaktion, at den unge receptionist ikke havde villet se mig øjnene, og de svarede bekræftende, at det at undgå øjenkontakt kan ses som et tegn på respekt i østafrikanske kulturer. Det, jeg lærte af denne oplevelse, er, at man ikke skal tage det personligt eller blive provokeret, bare fordi folk handler på en anden måde, end man er vant til. Hvad der ses som uhøfligt eller ligegyldigt i én kultur, kan ses som et tegn på respekt og beskedenhed i en anden. Så selvom det er svært ikke at drage konklusioner med det samme - så gør dit bedste for at lade være! Drag ikke forhastede konklusioner!
Forstå hvordan andre opfatter din kulturelle baggrund
Uanset om du bor og arbejder i et fremmed land, leder et globalt eller tværkulturelt team, arbejder i et multikulturelt team, eller bare gerne vil øge din kulturelle bevidsthed - så er nøglen at kunne se sig selv udefra. Alt starter med dig - og det er vigtigt at huske, at du i sidste ende kun kan kontrollere, hvad du selv gør og sender af signaler. For eksempel er jeg fra USA's østkyst - jeg taler hurtigt, jeg taler direkte - og nogle gange er det for direkte for folk. Når jeg arbejder i forskellige kulturer, skal jeg nedtone mig selv, og virkelig bremse min talestrøm. Jo mere, du kan se dig selv udefra og identificere de styrker og potentielle faldgruber/svagheder, der er ved din kultur, samt alt det der irriterer andre mennesker ved din kultur, jo bedre i stand vil du være til at tilpasse dig og finde dig til rette i en ny kultur.
For eksempel er der store kulturelle forskelle mellem den vestlige (især nordamerikanske) og afrikanske og asiatiske kulturer. I den nordamerikanske kultur, er der ofte en tendens til, at folk konstant ''taler'' gennem møderne og fylder alle pauser ud med småsnak. I mange afrikanske og asiatiske kulturer holder folk pause, når andre taler til møder. De vil ikke bryde ind eller tage taletid uden at være inviteret til det. På grund af hierarki er medarbejdere (især dem, der er ''lavere'' i kommandokæden) ofte tilbageholdende med at hoppe ind i en samtale. I Østafrika er en sætning, jeg ofte hører: ''Jeg følte ikke, at det var min tur til at tale eller på sin plads, at jeg brød ind for at sige noget.'' Når disse to kulturer støder sammen, er det vigtigt at gøre plads til, at dem fra de mere høflige, tilbageholdende kulturer bliver inviteret til / opfordret til at tale. Spørg fx: ''Jeg har ikke hørt fra dig endnu, og jeg vil gerne høre dine tanker. Hvad kan du dele om det, vi lige talte om/hvad tænker du om det?’’.
På den måde får alle taleret – hvis de vil. Det forhindrer også, at mødet bliver domineret af én kulturel gruppe - hvilket giver mulighed for, at flere perspektiver og tanker kan komme på bordet. Dette eksempel viser også, at adfærd ikke altid kan overføres 1:1 mellem kulturer. Det, der ''passer'' med samfundets forventninger i en bestemt kultur, vil ikke nødvendigvis kunne oversættes direkte til en anden. Hvad der ser ud til at være en selvsikker, selskabelig og animeret præsentationsstil i USA, kan faktisk fremstå som fræk, uhøflig eller anmassende i det samme møde med asiatiske kolleger. At vide, hvordan man opererer og opfattes i en anden kulturel kontekst- og kunne justere sin adfærd derefter - er ikke kun høfligt at gøre, det er også klogt og strategisk. Du vil komme langt bedre igennem med dit budskab og blive taget mere seriøst. Det er derfor vigtigt, at anerkende og forstå kulturelle forskelle, hvis man virkelig vil lykkes som leder eller medarbejder i et multikulturelt team.
Som Michael Eriksson, den finske administrerende direktør for Arla Food Ingredients i Sydamerika, udtaler i bogen "On the Move": “Når du rejser til et andet land, medbringer du normalt en adapter, så du kan tilslutte dine enheder til den lokale stikkontakt. På samme måde bør en leder i udlandet tilpasse sin stil, så den passer til den kulturelle kontekst, han/hun befinder sig i."
Der findes nogle fantastiske værktøjer der kan hjælpe en med at få en bedre kulturel forståelse, som f.eks værktøjet Globus Smart. Denne platform hjælper dig med at genkende din arbejdsstil på tværs af kulturer, og kan lære dig mere om den kultur, du måske skal til at arbejde i, eller de mennesker, der kommer fra en anden kultur, som du skal være kollega med eller leder for. Af andre gode ressourcer kan nævnes Erin Meyers HBR-artikel “At være chef i Bruxelles, Boston og Beijing” og “Navigering i det kulturelle minefelt” hvor det berøres, hvordan kulturelle forskelle i ledelse ofte forårsager konflikter - og hvordan man løser dem. Der findes også et kortlægningsværktøj baseret på Erin Meyers bog, “Kulturkortet”, som hjælper med at sammenligne og forstå forskellige nationale kulturer og virksomhedskulturer.
Undgå forudfattede meninger og holdninger!
At undgå forudfattede fordomme er en færdighed, som alle ledere har brug for, hvis de arbejder i komplekse, globale organisationer eller i en region, de ikke er vokset op i. En vigtig del af interkulturel bevidsthed er at forstå, at ikke alle er ens, og derfor kan vi heller ikke 100% stole på de forudfattede meninger, vi måtte have om mennesker fra en bestemt kultur. Derudover må vi også huske os selv på, at folk virkelig er forskellige, og selvom deres adfærd ikke er en, vi er vant til eller nødvendigvis anerkender, så må vi alligevel gøre vores bedste for at respektere og forstå den.
Kulturelle forskelle præsenterer sig selv på flere måder. Lad os tage eksemplet med en engelsktalende organisation, der opererer tværkulturelt. Selvom der kan være en række højtuddannede og dygtige teammedlemmer, hvis førstesprog ikke er engelsk i organisationen, stoler og lytter folk oftere til den person, hvis engelsk er bedst, fremfor til den person, der er bedst kvalificeret til jobbet. Den gode engelsktalende, men mindre kvalificerede person, kan komme til at virke mere vidende, end den mere kvalificerede, men mindre sprogligt dygtige fagperson. Folk drages mod andre, der ligner dem selv, som går med den samme type tøj, som har en lignende accent - og som taler samme sprog som en selv. Selvom man faktisk ofte vil være bedst tjent med at blive draget mod folk, der er anderledes end en selv, så er det ofte ikke det, der sker. Lighedsbias er en utrolig let fordom og faldgrube at falde i. Når du arbejder tværkulturelt bør du gøre dig umage med at lytte til dem, der er anderledes end dig selv, så du sikrer, at du får alle perspektiver frem, og ikke lukker af for input fra grupper, der sidder inde med viden, som de måske har svært ved at få frem - af personlige, sproglige eller kulturelle årsager.
Omfavn forskellighederne i teamwork og ledelse
Uanset om du er leder for eller arbejder i et multikulturelt team - så er det at omfavne forskelligheder i teamwork og ledelsen af internationale medarbejdere altafgørende for at kunne kommunikere effektivt i nutidens miljø. En global holdning kan defineres som: “en holdning som involverer en ægte passion og nysgerrighed over for verden, en vilje til at acceptere gode ideer, uanset hvor de kommer fra, og at se samarbejde på tværs af geografi og lokation som en fordel."
Interkulturel bevidsthed og en global holdning kræver tid, øvelse og tålmodighed. Det kræver også en høj grad af kulturel sensitivitet, som er kendetegnet ved åbenhed, forståelse og respekt. I det næste afsnit vil jeg give nogle nyttige tips til, hvordan du kan forbedre din kulturelle følsomhed og bevidsthed og dermed blive en bedre interkulturel kollega og leder.
Leder eller arbejder du i en global kontekst? 8 tips til at få det globale samarbejde til at blomstre.
Med en stærk bevidsthed og forståelse for forskellige kulturer på tværs af lande kan man komme langt i forhold til at forbedre og styrke multikulturelle arbejdsrelationer. Her er nogle nyttige tips til at få det bedste ud af at arbejdet i tværkulturelle omgivelser og forskellige lande:
- Vis interesse og nysgerrighed. Når du arbejder med mennesker fra forskellige kulturer, så vis interesse for dem, tjek ind med dem, og lad dem vide, at du synes det er spændende, interessant og horisont udbyggede at lære af dem.
- Del fakta om jeres forskelligheder. Hav en lille samtale på kontoret (eller via video, hvis du arbejder remote), før du går i gang med arbejdet, hvor I fortæller lidt om jeres respektive traditioner, holdninger, interesser, skolegang mv. Fortæl om jeres lokale madkulturer, og introducer evt. dine kollegaer for “mad hvor du kommer fra”.
- Lyt og skab et trygt rum. Lyt til dine kolleger og observer, hvordan de arbejder. Som tidligere nævnt, er det ikke alle, der bryder sig om eller vil bryde ind i en samtale, så sørg for at skabe et trygt rum, hvor alle føler sig inkluderet, lyttet til og hørt.
- Vær tro mod dine værdier. Der er nogle ting, der er svære at ændre. Og måske ikke burde ændre sig - hvis de er dine værdier! For eksempel er nogle samfund meget opdelt. Hvis en kommer ind på kontoret for at gøre rent vil det i visse kulturer være normen at ignorere vedkommende. Men hvis du har en værdi, der indebærer at man siger ''tak'' og anerkender personen der gør rent - kan du fint gøre det. Dog er det en god idé ikke at gøre det offentligt, da det kan være pinligt for medarbejderen. Respekter kulturelle normer, men mist ikke dine kerneværdier.
- Spørg om hjælp. Når du befinder dig i en anden kultur eller arbejder med mennesker fra andre kulturer, kommer du helt sikkert til at begå fejl og måske endda fornærme nogen undervejs. Det kan ikke undgås - men kunsten er at indrømme: "Jeg kender ikke normerne her, og jeg har brug for hjælp.'' Så snart du gør det, vil folk tilgive dig og hjælpe.
- Husk du er gæst. Hvis du arbejder i et andet land, gør du klogt i at huske, at du er gæst. Vis altid respekt og kulturel følsomhed overfor andre. Anerkend, at “dine måder” ikke nødvendigvis er “de bedste måder”: Oplev ligheder og forskelle med et åbent sind, bliv klogere og bedre informeret. Sig tak!
- Øv “ikke at dømme”. Prøv ikke at drage forhastede konklusioner, når nogen handler eller taler på en måde, som du ikke er vant til. At praktisere ikke-dømmende adfærd og at reflektere over de kulturelle årsager bag folks handlinger eller ord, er vejen til et godt samarbejde.
- Vis sårbarhed. Vær åben. Engager dig i selvransagelse og selvrefleksion. Vær villig til at begå fejl og lære af dem. For eksempel, hvis du fejlbedømmer noget (hvilket vil ske!), så indrøm det og bed om tilgivelse. Det er bedre at begå fejl og lære af dem, end at prøve at holde dig selv tilbage og ikke engagere dig på en åben måde med den anden person. Folk tilgiver mange fejl, så længe vi er villige til at vise andre, at vi måske ikke ved det hele eller forstår det hele.
Konklusion
Som med enhver færdighed tager interkulturel bevidsthed tid og kræfter at dyrke og styrke. Uanset om du er leder, kollega eller blot en, der gerne vil øge din interkulturelle kompetence, er der en række skridt, du kan tage for at styrke din interkulturelle forståelse. Anerkend at adfærd, skikke og personligheder varierer fra kultur til kultur - og bare fordi noget er anderledes, betyder det ikke, at det er ''forkert''. Styrk en global holdning: en ægte passion og nysgerrighed over for verden, en villighed til at acceptere gode ideer, uanset hvor de kommer fra, og vær villig til at samarbejde med forskellige typer af mennesker fra forskellige kulturer. Hav empati og tålmodighed over for dig selv og overfor de mennesker, du arbejder med. Og - vær ikke bange for at give indrømmelser og afstemme din ledelsesstil, så den passer med de medarbejdere og kollegaer, du har på dit team.
