Effektiv forandringsledelse via adfærdsdesign

"Din detaljerede kommunikationsplan for den seneste organisationsændring var fremragende og udført fejlfrit. Det ser dog ud til, at de berørte medarbejdere ikke fuldt ud har forstået eller gennemført deres del af planen”.

Ud fra dette citat kunne man fristes til at mene eller tænke, at mennesker generelt hader forandring. Kan du genkende dette? Har du prøvet noget lignende? Hvis ja, så tag et kig på adfærdsdesign. Måske tror du, at adfærdsdesign blot er et sæt af overbevisende manipulations værktøjer, der ubevidst kan påvirke din målgruppe til at engagere sig i den adfærd, du ønsker. Dette er desværre en almindelig misfortolkning, man ofte støder på, når mennesker taler om adfærdsdesign. Forståeligt nok, da enhver kraft til det gode kan misbruges til ondsindede formål - selv uden man behøver iklæde sig en dramatisk sort kappe og gasmaske fra Star Wars.

Når du begynder at fordybe dig i brugen af adfærdsdesign, vil du opdage, at du ikke blot kan skabe resultater, der ikke kunne opnås med de sædvanlige HR-værktøjer alene – men du vil også komme til at ændre dit eget perspektiv på hvad det vil sige at lede effektivt. Den mest markante opdagelse vil måske være, at du er oppe imod egne og andres ubevidste fordomme, når det kommer til, hvad vi tror virker og ikke virker - og dette vil give dig bedre forudsætninger for, at kunne skabe effektive og varige - og ikke mindst mere menneskelige forandringer!

For at kunne ændre noget til det bedre, bliver vi imidlertid nødt til først at anerkende de biologiske forudsætninger for irrationel adfærd, som vi mennesker har arvet og bragt med os ind i vores moderne samfund.

Noget af det, du kan opdage og gå dybere ned i via indsigter fra adfærdsdesign i forhold til forandringsledelse, er følgende:

Det, der ser ud til at være modstand, er ofte mangel på klarhed.
Det, der ser ud til at være dovenskab, er ofte mental udmattelse.
Det, der ser ud til at være et menneskeligt problem, er ofte et situationsproblem.

Ovenstående indsigter er opsummeret i bogen "Switch: How to Change Things When Change Is Hard" af Chip & Dan Heath. Ved første øjekast kan disse perspektiver afvige væsentligt fra, hvordan du oprindeligt lærte at tænke på organisatoriske forandringer og menneskelig adfærd. Det kan være svært at ændre ens eget perspektiv, men det ligger helt inden for din kontrolsfære, hvilket er den gode nyhed. Den udfordrende del er, at vi skal lave en bevidst indsats for først at opdage, for derefter at kunne ændre den måde, vi tænker på og ser tingene på - og det kan være svært. Det er dog nødvendigt, hvis vi ønsker, at forandring skal ske – og vare ved.

En figur, der viser 5 adfærdsdesign-initiativer, som kan skabe positiv og varig forandring

I denne artikel vil jeg komme nærmere ind på, hvad adfærdsdesign er, og hvordan du som HR-professionel eller leder kan bruge indsigterne til positivt at påvirke enkeltpersoner, herunder dig selv, og facilitere positive forandringer i din organisation.

Mennesker er ikke så rationelle, som vi tror...

Organisatoriske forandringsinitiativer fokuserer ofte primært på at kommunikere om hvorfor forandringen bliver sat i værk - altså om behovet for forandringen. Involverede medarbejdere kan således meget vel genkende behovet for forandring, men ved måske ikke, hvordan de skal omsætte denne viden til konkret handling.

Derudover er ledere ofte uforberedte på effektivt at engagere individer under forandring eller håndtere potentiel modstand konstruktivt. En betydelig indsats i forandringsprocessen kan derfor blive spildt på vage vision udsagn eller uhåndgribelige ideer om, hvad der skal ske hvornår og hvordan (men ikke konkret hvordan)!

At have en kombination af et klart "hvordan" og "hvorfor" kombineret med et individs "vilje" til forandring, burde i teorien bringe den detaljerede kommunikationsplan ud i livet. Men som nævnt i indledningen er dette ofte ikke tilfældet. Antagelsen er nemlig, at menneskelig adfærd er fuldstændig rationel - hvilket er helt forkert!

Prøv at tænke på dig selv et øjeblik: Har du nogensinde lavet nytårsfortsætter, hvor du vidste præcis hvorfor og hvordan du skulle ændre dig? Du var måske endda fuldt ud motiveret og havde viljen til at forandre dig. Men da du nåede til det punkt i dit daglige liv, hvor motivation var nødvendig, var den ingen steder at finde. Eller du vidste simpelthen ikke længere præcis, hvad du skulle gøre. Er der et minde i baghovedet hos der om at ville gå på slankekur, træne mere eller bruge mindre tid på sociale medier? Hvorfor lavede du ikke bare denne meget ønskede ændring?

Du er undskyldt! Du er menneskelig. Og du kan komme langt ved at forstå visse grundlæggende ting om det at være menneske. Det vil jeg komme ind på i det følgende.

Mennesker er forudindtagede

Først og fremmest er vi mennesker forudindtagede. Vi ser ikke verden på en neutral måde. Vores hjerner er afhængige af at kunne spare energi ved at tage mentale genveje, så vi kan navigere og overleve i verdens kompleksitet. Disse genveje fører ofte til forudindtagede domme og beslutninger. Her er et par eksempler:

1. Bekræftelses-bias: Vi har en tendens til at favorisere information, der bekræfter vores eksisterende overbevisninger, og ignorere information, der modsiger dem. Dette kan få os til at træffe beslutninger baseret på ufuldstændig eller skæv information.

Eksempel: Hvis nogen mener, at klimaændringer er fup, opsøger de primært information, der understøtter denne tro og afviser altså beviser for det modsatte.

2. Anchorig-bias: Vi stoler for meget på den første information, vi modtager, selvom den er irrelevant eller unøjagtig. Dette kan påvirke vores efterfølgende domme og beslutninger.

Eksempel: Hvis en kunde i første omgang tilbyder en meget høj pris, vil dette tal bo i vores underbevidsthed. Derfor kan vi opfatte en lavere pris som en bedre handel, selvom den stadig er over markedsværdien.

3. Ligheds-bias: Vi har ubevidste skævheder over for visse grupper af mennesker baseret på deres race, køn, alder eller andre karakteristika. Disse skævheder kan påvirke vores adfærd og beslutningstagning, selvom vi ikke bevidst støtter dem.

Eksempel: En rekrutteringsekspert kan ubevidst favorisere en kandidat, der ligner hende/ham selv, selvom man bevidst forsøger at lukke mere diversitet ind i teamet.

Dette er blot nogle få eksempler på de mange skævheder, der påvirker vores menneskelige tænkning. At erkende disse skævheder er det første skridt i retning af at mindske deres indflydelse og skabe mere objektive og informerede beslutninger samt i sidste ende skabe forståelse for, hvorfor forandring kan være svært, og hvad vi er oppe imod, når vi ønsker at skabe den.

Mennesker er følelsesstyrede

Mennesker følelses væsener. Vi tror, vi er rationelle, men faktisk reagerer vi på vores indre følelser og intuitioner langt mere, end vi tror, vi gør. Daniel Kahneman, en nobelprisvindende økonom og psykolog, har dedikeret meget af sin forskning til at udforske netop dette koncept. Her er et par eksempler, der trækker på inspiration fra hans arbejde:

1. Tabs-aversion: Vi mærker smerten ved et tab stærkere end glæden ved en tilsvarende gevinst. Dette fører ofte til, at vi træffer irrationelle beslutninger for at undgå potentielle tab, selvom det betyder, at vi går glip af potentielle gevinster.

Eksempel: Frygt for at fejle eller miste noget velkendt kan forhindre folk i at prøve nye oplevelser eller tage risici, og endda forhindre dem i at sige et utilfredsstillende job op på grund af frygt for at miste den sikkerhed og stabilitet, det giver - også selvom et nyt job kunne tilbyde større tilfredsstillelse og muligheder.

2. Halo-effekt: Vi har en tendens til at dømme folk ud fra en enkelt positiv egenskab. Dette kan få os til at overvurdere deres andre kvaliteter og evner.

Eksempel: Hvis nogen ser godt ud, kan vi antage, at de også er intelligente, venlige og succesrige.

3. Mavefornemmelses-bias: Vi er afhængige af vores følelser og mavefornemmelser til at træffe hurtige domme og beslutninger, især når vi står over for komplekse eller usikre situationer.

Eksempel: Hvis vi har det godt med en bestemt investeringsmulighed, er vi måske mere tilbøjelige til at investere i den, selvom den rationelle analyse tyder på, at det er et risikabelt foretagende. Dette fremhæver, hvordan vores følelser kan tilsidesætte logik i beslutningstagning.

Disse eksempler illustrerer, hvordan vores følelser og intuitioner ofte styrer vores beslutninger, selv når vi mener, at vi er rationelle. Dette er væsentlig viden i forhold til at igangsætte, drive og forstå forandringer (hos os selv, og i organisationer).

Mennesker er biologiske væsener

Sidst, men ikke mindst, må vi også forstå, at vi mennesker er langt mere styrede af vores indre biologiske tilstand end vi rationelt er klar over. Akronymet HATE (Hungry, Angry, Tired, Exhausted) bruges ofte til at minde folk om, at disse tilstande kan forringe vores dømmekraft betydeligt og dermed også vores evne til at tage ansvar og være til at stole på. Du har måske også hørt om udtrykket "Hangry"? Her er et par eksempler på, hvorfor sult og vrede specifikt gør det svært for os mennesker at træffe gode beslutninger og være den bedste version af os selv, selv i situationer, hvor vi virkeligt prøver:

Sult:

Nedsat kognitiv funktion: Når vi er sultne, falder vores blodsukker, hvilket fratager vores hjerner den glukose, den skal bruge for at fungere optimalt. Dette kan føre til koncentrationsbesvær, nedsat hukommelse og nedsatte problemløsningsevner.
Øget impulsivitet: Sult kan gøre os mere fokuserede på øjeblikkelig tilfredsstillelse. Undersøgelser har vist, at sultne mennesker har en tendens til at vælge mindre, umiddelbare belønninger frem for større, forsinkede belønninger, selv når sidstnævnte objektivt set er bedre. Dette kortsigtede fokus kan føre til dårlig beslutningstagning.
Forstærkede følelser: Sult kan også gøre os mere irritable og tilbøjelige til negative følelser, hvilket yderligere forplumrer vores dømmekraft og gør det sværere at tænke klart.

Vrede:

Indsnævret fokus: Vrede indsnævrer vores fokus for opmærksomhed, hvilket gør os fikserede på kilden til vores vrede og mindre i stand til at overveje alternative perspektiver eller løsninger eller se ting i et større perspektiv.
Øget risikotagning: Vrede kan føre til impulsiv og risikabel adfærd, da vi er mere tilbøjelige til at handle uden fuldt ud at overveje konsekvenserne.
Nedsat selvkontrol: Vrede kan svække vores selvkontrol, hvilket gør det sværere at modstå fristelser eller regulere vores følelser. Dette kan føre til dårlige valg, som vi senere fortryder.

Ved at forstå, hvordan vores indre biologiske tilstand former vores beslutningstagning, kan vi tage skridt til at mindske deres indflydelse og designe forandringsprocesser, der tager højde for dem, så de ikke kommer til negativt at påvirke de forandringstiltag, vi ønsker at

igangsætte.Bevidsthed om og erfaringer fra ovenstående kan forhåbentligt inspirere jer næste gang I skal indføre forandringer eller kommunikere om "den næste store ting". Lad os se nærmere på det!

Adfærdsdesign kan hjælpe os med at drive positive og varige forandringer

Ovenstående indsigt om “os som mennesker” kan hjælpe os, når det kommer til at ændre ting – når forandring er svær (undertitlen på bogen Switch, nævnt ovenfor). Her er et par læringer, du kan tage med dig:

Oversæt strategien til konkret forventet individuel adfærd
Kortlæg processen med nuværende og forventet adfærd
Forstå, hvor friktion opstår og forhindrer at ønske adfærd kan finde sted - og fjern eller reducer forhindringerne ved brug af adfærdsdesign
Forstå, hvor det er nemt at udføre uønsket adfærd – og anvend friktion i disse tilfælde, så den uønskede adfærd bliver mindre nem – og mindre ønsket – at udføre.
Sørg for, at folk ikke er sultne eller vrede, når du præsenterer den nye, næste store ting!

Ovenstående kan benyttes i de forskellige situationer, du står overfor hver dag, når nye ting skal ske.

Ønsker du inspiration til en mere systematisk adfærdsmæssig problemløsning kan jeg anbefale at du kigger nærmere på “the BASIC Toolkit”, udviklet af OECD i samarbejde med Dr. Pelle Guldborg Hansen.

Konklusion

Forandring kan være udfordrende! Men hvis du forstår det grundlæggende bag menneskelig adfærd og adfærdsdesign, vil du være i stand til at lede forandringsinitiativer langt mere effektivt og samtidig mere humant.

Hvis du gerne vil lære mere om adfærdsdesign, så tjek de ressourcer, der er nævnt nedenfor, eller kontakt Session for at få mere at vide.